Min sundhed har været bedre

I september måned sætter NetværksKontoret fokus på sundhed. Vi fokuserer på, at sundhed er for alle, og at det ikke behøver være en sur pligt, men derimod kan være sjovt og socialt. I forbindelse med Sund September har vi spurgt flere af Brøndby Strands beboere samt andre med tilknytning til Brøndby Strand om hvad de forbinder med sundhed. Her fortæller Henrik Løssl, der er forretningsførende på Brøndby Avis, om sit forhold til det med sundhed.

1. Hvad er sundhed for dig?
Det handler om noget fysisk. At spise sundt og dyrke motion. Når det kommer til det mentale, så er det at være et helt menneske i balance med mine omgivelser.

2. Hvornår følte du dig sidst sund?
Jeg var godt på vej indtil sommerferien (15.07.2015), siden har jeg levet usundt og været for stresset.

3. Har du en svaghed for noget usundt? Og hvad er det?
Det må være chokolade og rødvin.

4. Sunde øjeblikke: Er der bestemte steder i Brøndby Strand, hvor du føler dig ekstra sund?
Nej.

5. Har du godt forslag til, hvordan Brøndby Strand kan gøres til en sundere bydel?
Der skal informeres om sundhed. Og så skal der være flere tilbud om gratis træning og kurser.